S/Y Eir sommertogt 2003 (Part 7)

At komme hjem

Fire døgn på Nordsøen.



Lørdag d. 19.juli afgår Eir fra Lerwick i morgendis og svag sydlig vind. Kurs ret syd ud af sundet.
Kirkabister Ness passeres og kursen sættes SE.


Snart forsvinder også Bard Head på Bressay's sydspids ind i disen og Eir er igen i Nordsøen.



Ud på aftenen går vinden mere i øst, og jeg begynder at krydse. Men den svage vind giver næsten ingen fremdrift og motoren hjælper nu med at holde omkring 4 knob ved beherskede omdrejninger, så brændstofforbruget er minimalt. Sådan forbliver det under næsten hele turen over Nordsøen.




Den sorte sejler.
Den anden nat efter forholdsvis begivenhedsløs sejlads siden Lerwick, hvor jeg foruden søfuglene kun har set en enkelt sejler i det fjerne, får jeg chocket. Rutinen med køkkenuret og udkig hvert tyvende minut fungerer fortsat godt. På en af vagterne den nat, i timen efter midnat, ser jeg straks en stor sejlbåd i god fart for sydgående. Afstanden er kun nogle få hundrede meter på skærende kurs. I mørket kan jeg ikke se nogen ombord, og båden er helt mørkelagt. Der skal handles nu. Vindroret frigøres og jeg viger med roret i borde. På et par bådlængders afstand suser han forbi, og nu kan jeg under hans sprayhood se to personer der hurtigt kommer meget liv i.
Hvis jeg ikke havde holdt udkig og havde reageret, kunne det være gået helt galt. Eir's navigationslys var tændt, så han har åbenbart ikke holdt udkig i en længere periode. Havde hans lanterner også været tændt, ville jeg have set båden på min forrige vagt, og kollisionsrisikoen været afværget langt tidligere.
Episoden bekræfter min beslutning om snart at investere i radar.

Der mødes nu også offshoreaktiviteter og jævnligt fiskefartøjer, og tidligt på fjerdedagen sejles ind i Limfjorden ved Thyborøn, hvor Eir fortsætter til den lille havn inden for Oddesundbroen.

Tysk hjælpsomhed.
Her modtages jeg af en tysk enesejler, som gir en hånd med fortøjningen, og forærer en flaske god tysk hvidvin til velkomst. Efter et tiltrængt bad spises der i det nærliggende cafeteria, og så tidligt til køjs.
Afgang næste morgen på det sidste stræk hjem til Virksund.

Hvor er Danmark dog et enestående smukt land med Limfjordens øer der passeres som perler på en snor. Venø, Jegindø, Mors, Fur, Livø, og Rotholmene ved Hvalpsund på vej ned i Skive fjord, hvor der ved Knudshoved drejes øst ind i Lovns bredning.

Heftig hjemkomst.
Jeg noterer mig barometerfaldet og de dramatiske ændringer i skydækket. Halvvejs over Lovns bredning beslutter jeg at tage sejlene ned, og fem minutter efter er den der, tordenstormen. Det lyner og brager med vindstød af stormstyrke, og så kommer nedbøren. Regn og hagl og absolut nul sigtbarhed. Motoren sættes i frigear og jeg går i læ under sprayhood'en, da haglene nu slår så hårdt at ophold i cockpittet er næsten umuligt. Det hele overstås på mindre end et kvarter og en halv time senere ligger Eir sikkert fortøjet på sin plads i Virksund.
Se det var en velkomst der kunne mærkes!


Sommertogt 2003 er slut - 14 havdøgn - 1380 sømil



Part 1 - Part 2 - Part 3 - Part 4 - Part 5 - Part 6 - Part 7

Home