S/Y Eir sommertogt 2003 (Part 5)

Solskin i Lerwick

Nu er meget helt anderledes!


... 25 graders varme, høj sol, næsten vindstille. Ifølge de lokale er det da også usædvanligt. Jeg nyder det bare. Men det der først springer i øjnene er byggestilen. De grå stenhuse med høj rejsning, med tårne og karnapper, og så de mange skorstene på hustagene. Bilerne der kører i den forkerte side af vejen, og så sprogtonen der minder om nordskotsk.


.....


Nå, men first things first.

Da jeg jo kom sent i havn, og ikke fik talt med myndighederne i aftes, skal det ordnes først.
"Yacht Skippers please report to Albert Building" står der på skiltene langs kajen. Da jeg som lovlydigt menneske engang har hørt nogen udtale "... Never underestimate the power of bureaucracy", så er havnekontoret morgenens første mål. Man åbner imidlertid først kl. 10, om halvanden time.

Men hvad gør det. Nyt land, nye mennesker, nye sæder og skikke, alle muligheder for nye indtryk og oplevelser.

Jeg fortsætter blot videre ud af Esplanaden og Commercial Street, hvor jeg ved foden af Fort Charlotte møder en destingveret herre, efter sproget at dømme fra det nordvestlige England, som var ankommet med et af de mange krydstogtskibe dagen før.

Efter de sædvanlige fraser, good morning, nice weather, on your own keel, from Denmark osv... siger han: "Not much to see here". NÅ!!! tænker jeg, og siger spagfærdigt noget om et åbent sind og den slags. Men nej, det preller fuldstændigt af. Og så den moderne mad der serveres på hans krydstogtskib, den dårlige musik der spilles alt for højt, de unge der hele tiden taler i mobiltelefon, det gjorde man ikke da han var ung, og så alt det halløj med computere og..... næ, alting var meget bedre i gamle dage (ja, det siger han virkelig!). Han har klart besluttet at verden er af lave, og at det kun bliver værre.
En rigtig fundamentalist. Måske pensioneret skolelærer af den type der gennem livet har fundet stor tilfredsstillelse i at slå børns fingre med linealer.


Det lykkes mig dog forholdsvis høfligt at komme videre.

Efter en rundtur i byen, besøg i turistkontoret og ved pengeautomaten vender jeg tilbage til havnekontoret. Jeg ekspederes enkelt og ukompliceret, indklarering, customs og immigration klares ved at udfylde en enkelt formular. Der betales havnepenge, jeg får nøgle til baderum i Lerwick Boating Club og det var det.


Der handles lidt på vejen tilbage til Eir og sludres med andre sejlere i havnen. Der er vel omkring tyve fremmede både i The Old Harbour, et par britiske, et par danske og svenske, en hollænder, men flest nordmænd. Ellers indtages brunch mens bykort og øvrigt materiale fra turistkontoret studeres, og jeg samtidig fra cockpittet kan følge med i al aktivitet ind og ud af havnen.






Rent driverliv inden jeg igen går på sightseeing, med besøg på biblioteket hvor der tjekkes og sendes emails. Jeg begynder at få fornemmelse af stedet og geografien, og træffer beslutning om morgendagens travetur.


Hos slagteren købes "one fine steak" som tilberedes med meget godt tilbehør, og nydes med en god flaske Bordeaux (Cru).




Klokken er blevet omkring halv ni.
Der er stadig vin i glasset, da en tomastet sejler ude i sundet nærmer sig havneindløbet. Dansk yachtflag vajer fra mesanen. Kikkerten hentes. I stævnen står et fruentimmer og dirigerer. Er der ikke noget bekendt? jo sandelig, det er mine gode venner Marianne og Karsten i deres nye båd Shanty II.

Stor er gensynsglæden og fortællelysten.
Vi har hørt, at der i aften spilles traditionel musik af lokale koryfæer. Så aftenen tilbringes på The Lounge, hvor stemningen er helt i top. Efter indtagelse af nogle pints of lager, og da musikken i øvrigt slutter ved midnatstid, forlægges residensen til baren i Lerwick Boating Club.

.

Her bliver vi til baren lukker, og der spadseres hjem til køjs i den lune sommernat.




Part 1 - Part 2 - Part 3 - Part 4 - Part 5 - Part 6 - Part 7

Home