S/Y Eir sommertogt 2003 (Part 2)

Syv døgn i Torshavn

Det Færøske vejr har sit eget udtryk.

Hvis det ikke var for Golfstrømmen, ville der være arktiske forhold med is og gletsjere. I stedet opleves de hurtige og meget fascinerende vejrskift med regn, dis og tåge, men også de øjeblikke hvor solen bryder igennem skyerne, og landskabet på en ny måde stiller sin storladne skønhed til skue.

....

Færingerne selv ænser dårligt nok regnen eller tågen, eller for den sags skyld samtidig regn og tåge. Men når solen kortvarigt bryder igennem, så udstråles en tilfredshed, som ville de sige: "Er det ikke en herlig sommer vi har"!



I Torshavn går alle veje opad.

Ganske vist kan man da bevæge sig begge retninger, men som fodgænger opleves at alle veje går opad.

....


Bilerne derimod, de kører nedad.
Det må være derfor de kører så hurtigt i Torshavn. Især i middagstimen fra tolv til et er det helt galt, da skal alle nemlig hjem for at spise. At bevæge sig ud i Torshavns gader i det tidsrum må klart frarådes. Det er simpelthen livsfarligt.








En dag næsten uden regn.

Anderledes roligt foregår det den formiddag jeg skal sende et par postkort. Nå ja, nu kan jeg jo samtidigt gå en tur op og se den gamle skanse, og tage nogle billeder.



Fra skansen er der en både imponerende og betagende udsigt dels over Torshavn, men også over fjorden og Nolsoy.


Da det jo er dejligt vejr, næsten uden regn, fristes jeg til at gå videre ud af kystvejen mod nord, hvor man passerer en del græsningsarealer med mindre husdyr som gæs og får.





Her hilser jeg på et levende eksemplar af det Færøske nationalsymbol, den krumhornede vædder, som også pryder den lokalt fremstillede prisbelønnede nektar.



Åbent landskab.
Hvor landskabet åbner sig efter helikopterflyvepladsen, går turen nu ad de små stier over naturområdet mod Hoyvik. Langt ude i dette landskab møder jeg en kvinde på modsat kurs. Der veksles ord om stedets storhed, og om den ro det giver i sjælen at færdes her.


...


Stof til eftertanke.


Efter passage af den gamle bebyggelse i Hoyvik området, som nu er bevaret for eftertiden, går jeg op til landevejen, finder et sted at spise, og falder i snak med en gammel mand, som varmt og levende fortæller om sin hjemegn, Skalafjord på Eysturoy, og om nogle relationer mellem Danmark og Færøerne, som er ganske anderledes end den officielle tolkning i Danmark. Det giver stof til eftertanke at høre en Færøsk udlægning af rigsfællesskabets aspekter.



Det spændende kulturhistoriske museum besøges også inden turen med rutebil tilbage til Torshavn, hvor det gør godt med bøf og rødvin ombord på Eir.

Aftenen tilbringes i selskab med de gæve Færinger i Bådeklubbens lokaler på Tinganæs.

I det hele taget opleves en enestående imødekommenhed og gæstfrihed hos alle, jeg kommer i berøring med.




Part 1 - Part 2 - Part 3 - Part 4 - Part 5 - Part 6 - Part 7

Home